Tit har jeg svært ved at komme igang med en opgave herhjemme hos mig selv. Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal vaske tøj, rydde op, lave mad eller noget helt tredje. Og den ubeslutsomhed gør at jeg ikke kommer igang med noget af det. Jeg bliver handlingslammet.

Jeg har troet, at det har været fordi jeg har været for træt, eller bange for at jeg ikke kunne finde ud af det.
Men jeg tror nu, at det skyldes at jeg mener at jeg skal vide på forhånd nøjagtig hvad jeg vil. Jeg skal kunne overskue hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre nu, og hvad jeg så skal gøre bagefter osv.

Jeg skal simpelthen helt sikkert vide hvad jeg vil.

Og det gør jeg selvfølgelig ikke ! Mange gange er forskellen jo ens, det er ligegyldigt om jeg først rydder op, og så vasker tøj, eller om jeg gør det i omvendt rækkefølge. Men jeg bliver bange når jeg ikke ved hvad jeg vil. Det er som om jeg har en stemme indeni der siger: “Du må da vide hvad du vil!”
Og det er ligesom ikke muligt at sige nej.
Men det har jeg bestemt at det er fra nu af. Jeg behøver overhovedet ikke vide om det er smartest at vaske tøj eller gå tur først, eller måske støvsuge. Jeg gør det jeg lige føler for – og hvis det så ikke er så smart – så har jeg lært det til næste gang – hvis jeg husker det – og ellers er det lige meget. Jeg er ligegod af den grund.