Alle indlæg af SyssAdmin10

Superman er en moderne Moses

Superhelten Superman er skabt af to unge jødiske mænd. Og har Moses som inspirationskilde. Han kom ikke i en kurv men i en raket, og der er mange andre ting der er ens hørte jeg i en udsendelse i radioen.

Det var en omtale af den nye bog: “Fra Moses til Superman”
https://nummer9.dk/nyheder/kommende-udgivelser/boguddrag-fra-moses-til-superman/

Selv i superhelte universet har tro og religion en stor rolle. Men det er alligevel tabu. Der står ikke “Gud” nogen steder i superhelte historierne, men de der alligevel bygget over de samme opfattelser.

Hvorfor gør vi det som mennesker?
Fordi vi kan – eller fordi vi har brug for historier om nogen der gør noget godt for andre?

Flaskepost til en selv

Der er skrevet en biografi om Bjarne Reuter, den udkommer d. 29. april.

I Horsens Folkeblad er den omtalt og der er et citat fra bogen hvor Bjarne Reuter siger, at det at skrive er som et forsøg på syndsforladelse, men egentlig bare er “flaskepost til en selv”.

Det er lidt ligesom når man giver råd eller vejledning til andre. Jeg oplever tit, undervejs, mens jeg snakker til en anden – at det er mig selv jeg egentlig snakker til.

Det er lidt i tråd med teorien om projektioner. Du kan kun se det hos andre som du selv indeholder. Så når man skriver til andre, er det egentlig sig selv man skriver til. Det passer nok også på denne hjemmeside.

Men nogle gange formår nogen, som f.eks. Bjarne Reuter, også at ramme noget som andre finder genklag i.

”I visse sammenhænge kan man godt sammenligne det at skrive med at skrifte og bekende sine synder. I hvert fald i den forstand, at man får det bedre ved at skrive dem ned. Måske også i den tro, at der er noget alment i det. Men i sidste ende er det jo flaskepost til en selv, og på den måde kommer man aldrig af med det, som nager. I stedet sætter man det ind i en ramme, i håb om at konteksten kan skaffe en syndsforladelse”
Fra biografien “En som Bjarne Reuter”

Kroppen helbreder sig selv – det gør lægerne utrygge

Jeg læste – i en avis eller på nettet – at en læge mente at det var meget utrygt at han, som læge, ikke kunne gøre noget for udrydde corona-virussen i de patienter der er ramt af den. F.eks. bakterier kan slås ned med antibiotika, men denne virus er det kun kroppen selv der kan kurere.

Det lyder for mig som om han mener det er hans ansvar om patienterne lever eller dør.

Men det er farligt for os som mennesker hvis vi lader læger eller andre behandlere tage ansvaret for vores liv eller vores helbred. Dit liv og dit helbred er dit ansvar. Men der findes masser af gode hjælpere omkring dig. Den bedste hjælper er din krop der fortæller dig med det samme hvis der noget der er ude af balance.

Dit ansvar er så at høre efter og hjælpe din krop til at genoprette balancen.

Hvad får dig til at føle dig levende?

“Don’t ask yourself what the world needs, ask yourself what makes you come alive. And then go do that. Because what the world needs are people who have come alive.”

– Harold Whitman

Citatet hænger på min opslagstavle. Det hænger rigtig godt sammen med den kur mod binyretræthed som Hanne Heilesen og Lars Mygind anbefaler. Gør hvad du har lyst til!

Og man kan bare starte i det små – te eller kaffe – ost eller syltetøj.

Det lyder enkelt, men jeg synes godt nok det er svært. Der er straks en hel stak forbehold der dukker op. Hvad så med ovnen der skal gøres ren? Med de indkøb jeg skal lave, med den bog der skal læses.?

Så jeg må vel bare prøve mig frem. Hvad gør mig levende, hvad gør at jeg føler mig allermest i live?

Citatet har iøvrigt ikke den rigtige forfatter – se mere her: https://jeremiahstanghini.com/2013/05/23/50-common-misquotations-but-no-howard-thurman/

Men det gør det jo ikke mindre rigtigt – eller svært.

Kriser er ikke en dårlig ting

Jeg har empati med de mennesker der er blevet ramt af corona-krisen. Og jeg er selv blevet ramt. Alligevel ved jeg, at kriser også er gode.

Kriser, afvigelser, kollaps kan medføre positive forandringer som ingen havde troet mulige. Når der ikke er noget håb tilbage, når man helt har accepteret tabet, kan der frigøres ny positiv energi, og findes nye løsninger.

“Pandemier, økonomisk kollaps og verdenskrige har før ændret samfund til det bedre. Første Verdenskrig og den spanske syge drænede samfundet for mænd og åbnede for at kvinder kom på arbejdsmarkedet og fik magt til at kræve stemmeret.”
Information, Kommentar af Katrine Wiedemann, lørdag d. 18. april 2020.

Og de nye løsninger er ikke bundet af “plejer” så der kan komme virkelig innovative løsninger. Det glæder jeg mig til – vi trænger i allerhøjeste grad til nye løsninger inden vi gør jorden endnu mere livløs.

“Min fødselsdag blev ikke som jeg havde forestillet mig”

I sin tale sagde Dronningen at hendes 80 års fødselsdag blev en af de mest mindeværdige fødselsdage. Og hun takkede alle der bidrog til at gøre den til en festlig og minderig dag.

Men jeg sang nu ikke fødselsdagssang for dronningen for hendes skyld. Jeg sang fødselsdagssang fra altanen for at bidrage til fællesskabsfølelsen. Det er vigtigt, at vi som mennesker føler os som et fællesskab, for når vi gør det hjælper vi hinanden. Hvis vi derimod føler os fremmede for hinanden, så tænker vi mest på os selv.

Og selv om vi er fantastisk væsner hver og en af os – så er vi det altså kun når vi er her sammen.

Jeg skal vide hvad jeg vil

Tit har jeg svært ved at komme igang med en opgave herhjemme hos mig selv. Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal vaske tøj, rydde op, lave mad eller noget helt tredje. Og den ubeslutsomhed gør at jeg ikke kommer igang med noget af det. Jeg bliver handlingslammet.

Jeg har troet, at det har været fordi jeg har været for træt, eller bange for at jeg ikke kunne finde ud af det.
Men jeg tror nu, at det skyldes at jeg mener at jeg skal vide på forhånd nøjagtig hvad jeg vil. Jeg skal kunne overskue hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre nu, og hvad jeg så skal gøre bagefter osv.

Jeg skal simpelthen helt sikkert vide hvad jeg vil.

Og det gør jeg selvfølgelig ikke ! Mange gange er forskellen jo ens, det er ligegyldigt om jeg først rydder op, og så vasker tøj, eller om jeg gør det i omvendt rækkefølge. Men jeg bliver bange når jeg ikke ved hvad jeg vil. Det er som om jeg har en stemme indeni der siger: “Du må da vide hvad du vil!”
Og det er ligesom ikke muligt at sige nej.
Men det har jeg bestemt at det er fra nu af. Jeg behøver overhovedet ikke vide om det er smartest at vaske tøj eller gå tur først, eller måske støvsuge. Jeg gør det jeg lige føler for – og hvis det så ikke er så smart – så har jeg lært det til næste gang – hvis jeg husker det – og ellers er det lige meget. Jeg er ligegod af den grund.

Skal det være forbudt at behandle kræft med sellerijuice

Der har lige været en fjernsynsudsendelse – DR Kontant – om Martin Hejlesen der er alternativ behandler og har opført sig rigtig dårligt. Og det har fået diskussionen til at dukke op igen. Her i dag i Information s. 7 hvor Louise Schou Drivsholm skriver at hun ønsker sig en lov der forbyder ikkeautoriserede at behandle alvorlige og potentielt dødelige sygdomme som kræft.

Der er mange kritik punkter i indlægget, og jeg kan godt forstå at man bliver ked af det når nogen bliver lokket til at bruge penge på behandlinger som slet ikke hjælper dem.

Der hvor kæden ryger af for mig er at det alene er alternative behandlere der står for skud.

Der står ikke noget om alle de mennesker der bruger penge på lykkepiller, selvom det faktisk er bevist de ikke virker. Eller de andre behandlinger på sygehuse og hos læger, som ikke virker. F.eks. knæ operationer.

Selv sådan noget som smertestillende midler virker kun for 60%

Man hører også tit om læger der siger – nu skriver jeg det her ud – så prøv at tage dem og hvis du stadig ikke har det bedre om en uge – så må du komme igen. Det er ok når det er lægen, men hvis en alternativ behandler havde sagt noget i den retning – så kunne man nok nemt være blevet kaldt kvaksalver.

Det er lidt som med kvinder og mænd hvor kvinder i mandefag er nødt til at være bedre til jobbet end mænd for at blive respekteret i samme grad. Sådan er alternative behandlere også nødt til at være bedre end læger for at blive respekteret.

Noget der står i artiklen er også det med at alternative behandlere lever af de penge de får for deres behandlinger. Og det er skrevet som om det er forkert. Men læger gør da, såvidt jeg ved, nøjagtigt det samme. Lever at at behandle andre mennesker.