Skal det være forbudt at behandle kræft med sellerijuice

Der har lige været en fjernsynsudsendelse – DR Kontant – om Martin Hejlesen der er alternativ behandler og har opført sig rigtig dårligt. Og det har fået diskussionen til at dukke op igen. Her i dag i Information s. 7 hvor Louise Schou Drivsholm skriver at hun ønsker sig en lov der forbyder ikkeautoriserede at behandle alvorlige og potentielt dødelige sygdomme som kræft.

Der er mange kritik punkter i indlægget, og jeg kan godt forstå at man bliver ked af det når nogen bliver lokket til at bruge penge på behandlinger som slet ikke hjælper dem.

Der hvor kæden ryger af for mig er at det alene er alternative behandlere der står for skud.

Der står ikke noget om alle de mennesker der bruger penge på lykkepiller, selvom det faktisk er bevist de ikke virker. Eller de andre behandlinger på sygehuse og hos læger, som ikke virker. F.eks. knæ operationer.

Selv sådan noget som smertestillende midler virker kun for 60%

Man hører også tit om læger der siger – nu skriver jeg det her ud – så prøv at tage dem og hvis du stadig ikke har det bedre om en uge – så må du komme igen. Det er ok når det er lægen, men hvis en alternativ behandler havde sagt noget i den retning – så kunne man nok nemt være blevet kaldt kvaksalver.

Det er lidt som med kvinder og mænd hvor kvinder i mandefag er nødt til at være bedre til jobbet end mænd for at blive respekteret i samme grad. Sådan er alternative behandlere også nødt til at være bedre end læger for at blive respekteret.

Noget der står i artiklen er også det med at alternative behandlere lever af de penge de får for deres behandlinger. Og det er skrevet som om det er forkert. Men læger gør da, såvidt jeg ved, nøjagtigt det samme. Lever at at behandle andre mennesker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *