For første gang er jeg inde i maskinrummet i min egen hjemmeside.
Det bliver rigtig godt at se hvordan det fungerer, der er meget nyt at lære. Det er en speciel følelse at lige om lidt – når jeg trykker på “publicer” så kan min tekst læses af alle i hele verden. Bare de har en computer.
Men det er også godt at vide, at det bliver den ikke. Der er ikke mange der overhovedet ved at jeg har en hjemmeside.
Noget af det jeg tænker bloggen her skal bruges til er at kommentere på de ting der sker lige nu. Og lige idag er det Brexit der er øverst i nyhedsstrømmen og sikkert også i manges tanker. Det minder mest om kaos tænker jeg.
Den anden dag i radioen hørte jeg om mellemkrigstiden – tiden før anden verdenskrig. Da var der mange ytringer om det gode ved “stærke mænd”. Krigen viste så for alle at det ikke er godt med “stærke mænd”. Måske er det ligesådan med den krise vi befinder os i iøjeblikket. At meningen er at vi skal lære noget.