Flaskepost til en selv

Der er skrevet en biografi om Bjarne Reuter, den udkommer d. 29. april.

I Horsens Folkeblad er den omtalt og der er et citat fra bogen hvor Bjarne Reuter siger, at det at skrive er som et forsøg på syndsforladelse, men egentlig bare er “flaskepost til en selv”.

Det er lidt ligesom når man giver råd eller vejledning til andre. Jeg oplever tit, undervejs, mens jeg snakker til en anden – at det er mig selv jeg egentlig snakker til.

Det er lidt i tråd med teorien om projektioner. Du kan kun se det hos andre som du selv indeholder. Så når man skriver til andre, er det egentlig sig selv man skriver til. Det passer nok også på denne hjemmeside.

Men nogle gange formår nogen, som f.eks. Bjarne Reuter, også at ramme noget som andre finder genklag i.

”I visse sammenhænge kan man godt sammenligne det at skrive med at skrifte og bekende sine synder. I hvert fald i den forstand, at man får det bedre ved at skrive dem ned. Måske også i den tro, at der er noget alment i det. Men i sidste ende er det jo flaskepost til en selv, og på den måde kommer man aldrig af med det, som nager. I stedet sætter man det ind i en ramme, i håb om at konteksten kan skaffe en syndsforladelse”
Fra biografien “En som Bjarne Reuter”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *