“Don’t ask yourself what the world needs, ask yourself what makes you come alive. And then go do that. Because what the world needs are people who have come alive.”

– Harold Whitman

Citatet hænger på min opslagstavle. Det hænger rigtig godt sammen med den kur mod binyretræthed som Hanne Heilesen og Lars Mygind anbefaler. Gør hvad du har lyst til!

Og man kan bare starte i det små – te eller kaffe – ost eller syltetøj.

Det lyder enkelt, men jeg synes godt nok det er svært. Der er straks en hel stak forbehold der dukker op. Hvad så med ovnen der skal gøres ren? Med de indkøb jeg skal lave, med den bog der skal læses.?

Så jeg må vel bare prøve mig frem. Hvad gør mig levende, hvad gør at jeg føler mig allermest i live?

Citatet har iøvrigt ikke den rigtige forfatter – se mere her: https://jeremiahstanghini.com/2013/05/23/50-common-misquotations-but-no-howard-thurman/

Men det gør det jo ikke mindre rigtigt – eller svært.

Jeg har empati med de mennesker der er blevet ramt af corona-krisen. Og jeg er selv blevet ramt. Alligevel ved jeg, at kriser også er gode.

Kriser, afvigelser, kollaps kan medføre positive forandringer som ingen havde troet mulige. Når der ikke er noget håb tilbage, når man helt har accepteret tabet, kan der frigøres ny positiv energi, og findes nye løsninger.

“Pandemier, økonomisk kollaps og verdenskrige har før ændret samfund til det bedre. Første Verdenskrig og den spanske syge drænede samfundet for mænd og åbnede for at kvinder kom på arbejdsmarkedet og fik magt til at kræve stemmeret.”
Information, Kommentar af Katrine Wiedemann, lørdag d. 18. april 2020.

Og de nye løsninger er ikke bundet af “plejer” så der kan komme virkelig innovative løsninger. Det glæder jeg mig til – vi trænger i allerhøjeste grad til nye løsninger inden vi gør jorden endnu mere livløs.

“Det handler altså om at møde modstanden i os selv og andre med blide øjne, da den jo som udgangspunkt er en sund beskyttelse af den der mærker modstanden.”
Gestalt, Vejen til øget awareness. Jesper Peter Rasmussen og Bjarne Busk.

Tit har jeg svært ved at komme igang med en opgave herhjemme hos mig selv. Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal vaske tøj, rydde op, lave mad eller noget helt tredje. Og den ubeslutsomhed gør at jeg ikke kommer igang med noget af det. Jeg bliver handlingslammet.

Jeg har troet, at det har været fordi jeg har været for træt, eller bange for at jeg ikke kunne finde ud af det.
Men jeg tror nu, at det skyldes at jeg mener at jeg skal vide på forhånd nøjagtig hvad jeg vil. Jeg skal kunne overskue hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre nu, og hvad jeg så skal gøre bagefter osv.

Jeg skal simpelthen helt sikkert vide hvad jeg vil.

Og det gør jeg selvfølgelig ikke ! Mange gange er forskellen jo ens, det er ligegyldigt om jeg først rydder op, og så vasker tøj, eller om jeg gør det i omvendt rækkefølge. Men jeg bliver bange når jeg ikke ved hvad jeg vil. Det er som om jeg har en stemme indeni der siger: “Du må da vide hvad du vil!”
Og det er ligesom ikke muligt at sige nej.
Men det har jeg bestemt at det er fra nu af. Jeg behøver overhovedet ikke vide om det er smartest at vaske tøj eller gå tur først, eller måske støvsuge. Jeg gør det jeg lige føler for – og hvis det så ikke er så smart – så har jeg lært det til næste gang – hvis jeg husker det – og ellers er det lige meget. Jeg er ligegod af den grund.

Det er alt for lang tid siden jeg har skrevet her sidst. Inden jeg sender denne hjemmeside ud i verden for alvor skal jeg have en mere sikker rytme med at lave indlæg så der ikke går så lang tid imellem.

Der har lige været en fjernsynsudsendelse – DR Kontant – om Martin Hejlesen der er alternativ behandler og har opført sig rigtig dårligt. Og det har fået diskussionen til at dukke op igen. Her i dag i Information s. 7 hvor Louise Schou Drivsholm skriver at hun ønsker sig en lov der forbyder ikkeautoriserede at behandle alvorlige og potentielt dødelige sygdomme som kræft.

Der er mange kritik punkter i indlægget, og jeg kan godt forstå at man bliver ked af det når nogen bliver lokket til at bruge penge på behandlinger som slet ikke hjælper dem.

Der hvor kæden ryger af for mig er at det alene er alternative behandlere der står for skud.

Der står ikke noget om alle de mennesker der bruger penge på lykkepiller, selvom det faktisk er bevist de ikke virker. Eller de andre behandlinger på sygehuse og hos læger, som ikke virker. F.eks. knæ operationer.

Selv sådan noget som smertestillende midler virker kun for 60%

Man hører også tit om læger der siger – nu skriver jeg det her ud – så prøv at tage dem og hvis du stadig ikke har det bedre om en uge – så må du komme igen. Det er ok når det er lægen, men hvis en alternativ behandler havde sagt noget i den retning – så kunne man nok nemt være blevet kaldt kvaksalver.

Det er lidt som med kvinder og mænd hvor kvinder i mandefag er nødt til at være bedre til jobbet end mænd for at blive respekteret i samme grad. Sådan er alternative behandlere også nødt til at være bedre end læger for at blive respekteret.

Noget der står i artiklen er også det med at alternative behandlere lever af de penge de får for deres behandlinger. Og det er skrevet som om det er forkert. Men læger gør da, såvidt jeg ved, nøjagtigt det samme. Lever at at behandle andre mennesker.

For første gang er jeg inde i maskinrummet i min egen hjemmeside.

Det bliver rigtig godt at se hvordan det fungerer, der er meget nyt at lære. Det er en speciel følelse at lige om lidt – når jeg trykker på “publicer” så kan min tekst læses af alle i hele verden. Bare de har en computer.

Men det er også godt at vide, at det bliver den ikke. Der er ikke mange der overhovedet ved at jeg har en hjemmeside.

Noget af det jeg tænker bloggen her skal bruges til er at kommentere på de ting der sker lige nu. Og lige idag er det Brexit der er øverst i nyhedsstrømmen og sikkert også i manges tanker. Det minder mest om kaos tænker jeg.

Den anden dag i radioen hørte jeg om mellemkrigstiden – tiden før anden verdenskrig. Da var der mange ytringer om det gode ved “stærke mænd”. Krigen viste så for alle at det ikke er godt med “stærke mænd”. Måske er det ligesådan med den krise vi befinder os i iøjeblikket. At meningen er at vi skal lære noget.